DSF

Blomsten af Danmarks ungdom – Nu med stress

apr 7th, 2011
by Emil Melchior Mikkelsen.
1 comment

Så er den gal igen! Blomsten af Danmarks ungdom – de universitetsstuderende – har fået stress, de kære små…

En trivselsundersøgelse på Københavns Universitet viser, at en tredjedel af de studerende føler sig stressede udenfor eksamensperioderne. I dette ligger vel også, at langt flere føler sig stressede i selve eksamensperioderne. Universitetets studenterrådgivning og prodekanen for undervisning mener, at det er mentalt hårdt at skulle strukturere sin egen hverdag og samtidig tænke, på karriere og økonomi. Danmarks Studerendes Fællesråd stemmer i, med forklaringen at der er for få undervisningstimer. Der lægges ej heller skjul på, at ”tendensen” med at skulle hurtigt gennem studiet, kan være yderst belastende og nærmest med garanti vil invalidere de evigt udsatte studerende.

Og det er da også synd, at de stakkels unge selv skal få hverdagen, økonomien og fremtidsplanerne til at hænge sammen. Oven i det skal der jo også være tid til statsfinansieret kaffe-latte, næsepiercinger og ”Ta ansvar”- demonstrationer for at tilrane sig flere af skatteydernes penge – man er vel det råstof Danmark skal leve af i fremtiden!

Endnu engang sættes en tyk streg under, at ”de studerende” som helhed, fremstår som landets største flok tude-prinsesser. Helt ærligt, såkaldt almindelige mennesker skal også have hverdagen til at hænge sammen! Det må være slut med den evindelige klagesang om hvor hårdt det er, at studere i Danmark. Vi får vores uddannelse gratis, får løn undervejs, støtte til betaling af husleje samt rabatter på det ene og det andet, ydermere kan de fleste rende hjem til mor hvis husholdningbudgettet ikke kan hænge sammen.

Det skræmmer mig, at Danmark i fremtiden skal konkurrere på det globale marked med en arbejdsstyrke af grædefærdige, forkælede kandidater med rygrad som en regnorm. I erhvervslivet er der ikke storbror-mentorordninger eller støttepædagoger til at puste på den bulne finger og nænsomt pakke os ind i vat.

Danmarks studerende skal tørre deres øjne, spise en kiks (hvis de kan få råd og ikke blive stressede over hvorvidt det skal være en marie eller digestive), komme ind i kampen og tage ansvar for eget liv! Klient-samfundet, hvor alt ansvar er væltet over på staten, viser her sit grimme ansigt.

Ja, universitetet kan være hårdt – og det skal være hårdt. Det er ikke for alle og hvis man ikke, på de nuværende vilkår, kan klare et 5-6 årigt studium – Ja så burde man nok slet ikke være der.

Her er artiklen om de stakkels små http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/04/04/04223329.htm

Studenterdemokrati?

jun 11th, 2010
by Konservative Studerende.
No comments yet

Det står skidt til med demokratiet på landets universiteter. Det kan enhver skrive under på, der har forsøgt at gennemskue det system, som de lokale Studenterråd har strikket sammen for at gøre alting så uoverskueligt og udemokratisk som muligt. Nu er omverdenen begyndt at få øje på problemet. Forleden skrev Information en artikel om emnet og idag var Nicolaj Bang, der er landsformand for Konservative Studerende i radioen mod formanden for DSF, der repræsenterer studenterrådene på universiteterne og derfor hævder at kunne tale for samtlige studerende i landet.

Hør debatten her:

http://podcast.dr.dk/P1/p1debat/2010/p1debat_1006101220.mp3

Søvndals unge dominerer studenterpolitikken

jun 9th, 2010
by Konservative Studerende.
No comments yet

Denne artikel blev bragt i Information 06.06.10

http://www.information.dk/235507

»DSF er de studerendes stemme i pressen, over for politikere og regeringen og i en række råd og nævn.«

Sådan betegner Danske Studerendes Fællesråd sig selv på organisationens hjemmeside. Samme sted slås det fast, at »DSF er uafhængig af partipolitiske interesser«.

Men den køber de ikke hos de øvrige studenterorganisationer. En gennemgang viser, at både formand og en næstformand i DSF er medlemmer af henholdsvis SF og Enhedslisten. I den syv mand store bestyrelse har tre medlemmer tilknytning til enten Enhedslisten eller SF, mens de radikale er repræsenteret af et enkelt bestyrelsesmedlem.

Desuden er organisationens sekretariatschef medlem af SF’s hovedbestyrelse og forretningsudvalg. Alt sammen viser det ifølge landsformand for konservative studerende Nicolai Bang, at den politiske uafhængighed kun er på papiret.

»De er overhovedet ikke uafhængige. Hvis man ser på deres politiske program, er der usædvanlig mange punkter, hvor DSF er enige med SF,« siger han.

Æder forslag råt
Udover de konservative har også de liberale studerende deres egen organisation. Socialdemokraterne hører hjemme i Frit Forum. Derfor er der ifølge Nicolai Bang ikke noget unaturligt i, at mange unge SF’ere har søgt til DSF. Men han giver altså ikke meget for organisationens uafhængighedserklæring:

»Alt, hvad regeringen laver, er pr. definition noget skidt, og nu hvor Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt vil forringe de studerendes vilkår markant, har DSF stort set ingen kritiske bemærkninger,« siger Nicolai Bang, som mener, at DSF ‘æder forslag’ om at lade de studerende tage tre semestre på et år »selv om det er umuligt at få undervisere til at undervise i sommerferien«.

Og mens brugerbetaling før har fået DSF op i det røde felt, var tonen altså anderledes mild, da formanden skulle kommentere ideen om at lade nyuddannede betale en del af både SU og studiet tilbage, hvis de flytter fra Danmark.

»Vi vil godt advare imod at gøre det til et lånebaseret system,« lød det fra Mikkel Zeuthen, som anede en »glidebane mod brugerbetaling« i det forslag, som økonomiprofessor Nina Smith klart definerede som brugerbetaling.

Anderledes hård var retorikken, da Danmarks Erhvervsforsknings Akademi ugen forinden foreslog brugerbetaling på kandidatuddannelser:

»Det her er jo gammel gift i nye sprøjter,« lød det fra DSF-formanden.

Det viser ifølge Nicolai Bang, at DSF er i lommen på Villy Søvndal:

»Forslaget er en ret alvorlig indskrænkning af folks frihed, men der kom stort set ingen kritik fra DSF,« siger han og tilføjer:

»Vi går ind for et lånebaseret system, hvor de, der ikke modtager SU, ikke skal være med til at betale den. Det har DSF tidligere hånet, men nu, hvor deres egne synes godt om det, spiser man det råt.«

Etpartisystem
Og hos Frit Forum er man ligeledes skeptiske over DSF’s påstand om at være politisk uafhængig.

»Jeg ved ikke, hvor meget de tager fra sig fra deres baggrund i SFU og SUF, men det er da lidt fedtspilleri, at de ikke melder klart ud. Det er jo ikke alle studerende, der kender deres baggrund, så det er problematisk, når de påberåber sig at være apolitiske,« siger talsmand Martin Petersen.

Mens DSF opfatter sig selv som fagforening for de studerende, kan de ifølge Martin Petersen ikke undslå sig at være politisk aktive.

»Vores perspektiv, som vi deler med konservative og liberale studerende, er, at studenterpolitik også handler om politik – altså den autoritære fordeling af goderne,« siger Martin Petersen og betoner, at DSF er paraplyorganisation for studenterrådene, som stiller op til valg til universitetsbestyrelserne, hvilket i sig selv gør DSF’s medlemmer politiske:

»Du ser jo heller ikke en fagforening, der stiler op til et folketingsvalg,« siger Frit Forums talsmand.

At blive ringet op af pressen er ifølge Nicolai Bang forholdsvis usædvanligt for Konservative Studerende, og han påpeger ligeledes, at DSF længer har haft en særstatus, eftersom de har været den eneste organisation, der har fået penge af Københavns Universitet.

»Vi er sat udenfor. Der er ikke noget reelt demokrati,« siger han.

- Men kan I ikke bare gå sammen med DSF?

»Jo, men det svarer til at bo i et land med et kommunistisk etpartisystem – vil du ændre noget, må du gå med i partiet. Det holder jo ikke,« siger Nicolai Bang.

Lad os kæmpe sammen
DSF’s formand, Mikkel Zeuthen ærgrer sig over kritikken, som han mener er både usaglig og skadelig for de studerende.

»Det svækker os som gruppe, når der kører den slags interne slagsmål, der alene handler om form og ikke indhold. Jeg ville ønske, at de studenterpolitiske organisationer ville gå sammen med os om at sikre bedre vilkår for de studerende, for vi er virkelig presset i øjeblikket,« siger formanden.

- Er det problematisk at betegne DSF som politisk uafhængig, når flertallet i ledelsen er medlemmer af partier og i den samme lejr?

»Nej. Vi står benhårdt på de studerendes side i alle sager. Vi er valgt af de studerende – jeg selv enstemmigt af studerende, som også tæller CBS og DTU, og som nok ville undre sig over at blive kaldt venstreorienterede,« siger Mikkel Zeuthen og kalder kritikken »forvrøvlet«.

Dog beder han om at tydeliggøre modviljen mod den form for lånebaseret SU, der blev lagt op til fra S og SF:

»Vores politik ligger helt fast, vi er imod enhver form for brugerbetaling. Men hvis man overhovedet skal gå i den retning, ser vi hellere et afgiftssystem end en model baseret på lån,« siger han og betegner udspillet fra oppositionen som »et virkelig stort problem«.

Sluttelig afviser Mikkel Zeuthen, at DSF automatisk afviser forslag fra højre side af Folketinget. Han peger på, at man ser positivt på videnskabsministerens forslag om at gøre uddannelserne mere erhvervsrettede:

»Og da Malou Aamund (V) foreslog stopprøver til professorer, var vi også positive.«

- Hvad betyder dit medlemskab af SF for dit arbejde i DSF?

»Ikke noget. Det betyder noget, hvem jeg stemmer på personligt, men det er jo en privat sag. For få år siden var der en konservativ i vores ledelse, og vi har haft en formand fra Liberal Alliance. Man bør kritisere os, hvis vi ikke gør det godt for de studerende – det er det relevante.«

Kamp om dannelsesidealet

maj 16th, 2010
by Bjorn Rasmussen.
No comments yet

Konservative Studerende satte med en stor konference med fire gæstetalere fokus på henholdsvis den klassiske dannelse og marxisternes reformpædagogik. Studerende af alle politiske overbevisninger må interessere sig for dette emne, for dannelsesidealet er filtret sammen med alle politiske ideologier samfundsidealer. Men især unge konservative må interessere sig for dannelsesidealet.

Et nyt dannelsesideal

Der er nemlig sket meget siden studenteroprøret. RUC og AUC er blevet stiftet i 1973 med tværfaglighed og problemorienteret projektarbejde som dannelsesideal. De gamle universiteter har overtaget noget af den problemorienterede og tværfaglige arbejdsform, mens AUC i mellemtiden er blevet til AAU og har bevæget sig væk fra det oprindelige marxistiske dannelsesideal og fået et ligeså omfattende fagligt pensum som de gamle universiteter. Hvor er der sket og hvor skal vi henad?

Den klassiske dannelses historie

Konferencens deltagere blev trukket igennem det klassiske dannelses ideals historie af stud. Ph.D Christian Skou, Professor Palle Rasmussen berettede om anvendt pædagogisk på Aalborg Universitet og som slutpunkt var der en paneldebat mellem medstifter af AUC og professor i filosofi og læring Jes Adolphsen og Lektor fra SDU Søren Hviid Pedersen.

For mange deltagere, som overvejende var konservative, var det bemærkelsesværdigt, at den marxistiske grundantagelse om, at alle eksisterende samfund, institutioner ol. er fuldstændig kunstige konstruktioner, som er tilfældigt opståede gennem historien, men gennem deres vaners og reglers rammer undertrykker menneskets udfoldelsesmuligheder, også anvendes på det dannelsespolitiske område.

Marxisternes model
Marxisterne antager at alle fag er sådanne kunstige konstruktioner, der lægger en læringstvang og udfoldelsesbegrænsning på de studerende. Argumentationen er, at i mange virkelige situationer har man brug for noget helt andet kendskab end det, hvad man blev fortalt, at man skulle vide inden for at kunne sit fag. Fagenes vaner, praksis og regler hæmmer derfor udfoldelsen og kreativiteten. Derfor vil marxisterne ophæve fagenes eksistens, og praktisere et tværfagligt og problemafledt studieforløb, hvor de studerende selv finder et problem, som de vil udforske og selv udvælger det læringsmateriale, som er relevant for problemstillingen. Sådan bør femårige universitetsforløb efter marxisternes opfattelse indrettes for at gøre de studerende fri af traditionens unødige tvang.

Men den marxistiske frigørelse gør ikke mennesker fri. Den forkaster bare traditionens opbyggede kendskab, som ikke formidles til den næste generation, idet det opfattes som tvang, at ældre igennem undervisningsforløb indfører ungdommen i deres fags anskuelser. Resultatet er, at man står med studerende, som hverken har lært deres fags fagsprog eller grundantagelser og sammenhænge, ligesom kendskabet til de udbredte anskuleser kan ligge på et meget lille sted. Og hvordan kan det give mening at sætte 1. årsstuderende til at forske inden de kender fagsproget og uden nogen har forklaret dem fagets grundlæggense antagelser og sammenhænge? Ikke noget problem siger marxisterne, det finder de selv ud af!

Kontrakten mellem generationerne
Undervisningsforløb må selvfølgelig tilrettelægges. Det er helt basalt for ethvert samfund, at generationerne taler sammen og at ungdommen lærer af traditionen. Undervisningsforløb skal videre tilrettelægges således, at de studerende under et uddannelsesforløb bliver ført igennem et repræsentativt udsnit af et fags anskuelser. Det kan der slet ikke stilles spørgsmål til. Det er helt naturligt, at hvert fags lærde og ældre tilrettelægger et forløb, som grundigt indfører ungdommen i fagets idealer og antagelser. Med tiden vil ungdommen selv blive de erfarne mennesker, som besidder den største kendskab og kommer til at nyde erfaringens autoritet, som man dydigt og ydmygt må anvende. Og det, at ungdommen udviser traditionens autoritet lydighed intet som helst har med tvang at gøre.

Marxisternes adskillige eksperimenter opløser. Det gjaldt den eksperimenterende musik, der ikke var andet end organiseret larm, de eksperimenterende samlivsformer har opløst familien og den frie uddannelse opløser formidlingen af kendskab.

Bemærkelsesvist var det også, at DSF, Danske Studerendes Fællesråd, har kæmpet indædt mod faglighed og pensum, men villet udvide basisuddannelsen på AAU til 2 år. Der er ingen tvivl om, at vi konservative studerende har fortsat kamp mod Dansk Studerendes Fællesråd, som hævder at repræsentere alle studerende, som har de samme interesser – i hvert fald, vhis man anlægger en marxistisk verdensanskuelse!

Arbejdsprogrammet 2009/2010

maj 29th, 2009
by Nicolaj Bang.
No comments yet

Så er arbejdsprogrammet for indeværende foreningsår blevet endeligt godkendt af Landsledelsen, og Forretningsudvalget kan gå i gang med at opfylde vores ambitiøse handleplaner.

Arbejdsprogram for Danmarks Konservative Studerende 2009-2010

DKS’ status og formål

Lokalforeningerne er hjørnestenen i DKS.
DKS er en paraplyorganisation, der støtter lokalforeningerne og fungerer som bindeled mellem disse. Arrangementer afholdt af DKS søger at skabe netværk på tværs af landet, og at øge medlemmernes politiske bevidsthed.
DKS har en akademisk tilgang til den politiske debat, og koncentrerer sig i sin eksterne kommunikation udelukkende om studenterpolitiske emner – andre emner overlades til KU og Det Konservative Folkeparti.
DKS er foreningernes talerør i forhold til Det Konservative Folkeparti og pressen.

Alumneforening

Mange tidligere KS’ere sidder rundt om i landet på indflydelsesrige poster, men har ikke længere kontakt til foreningen. Derfor ønsker FU at lave en alumneforening, så medlemmerne ikke blot er KS’ere i deres studietid, men gennem hele livet – et sådant netværk vil være uvurderligt både som kilde til viden og erfaring for de aktive medlemmer, men også som forum for de færdige alumner, som herigennem kan bevare og styrke de venskaber, der blev skabt i studietiden.
Konkret skal der tages kontakt til tidligere KS’ere og afholdes minimum et arrangement med et socialt islæt i løbet af året.

Valg

EP
DKS kan som organisation ikke bidrage væsentligt til Parlamentsvalgkampen – det er op til de enkelte lokalforeninger at engagere sig.
KS’ kandidat tager selv kontakt til de relevante foreninger.

Kommune/Region
Der arbejdes hen mod en forholdsvis koordineret indsats til dette valg. Dette afhænger af vores møde med partiet, og deres forventninger/tilbud til os. En del af vores medlemmer er selv kandidater til valget, og det er oplagt, at de samarbejder med deres lokale KS forening.

Universitetsvalg
Så vidt muligt tilstræbes det, at lokalforeningerne stiller op til valgene – også der hvor det ikke udløser en økonomisk gevinst eller giver mulighed for valg. Der er en væsentlig profileringsværdi ved valgkampene, og vores aktivitet vil stille os langt stærkere i debatten om fordelingen af midler på de forskellige universiteter.
Der arbejdes på at skabe bilaterale samarbejder mellem lokalforeningerne, så de ressourcestærke foreninger sender mandskab til de svagere under valgkampen.

Danmarks Studerendes Fællesråd

Overalt i landet tilgodeses de lokale afdelinger af DSF i urimelig grad – der forskelsbehandles fra universiteternes side ud fra usaglige principper både økonomisk og politisk.
Derfor samarbejder DKS med Liberale Studerende og Frit Forum, for at skabe lige vilkår for alle studenterpolitiske organisationer. Dette gøres gennem pressen, ved at stille spørgsmålstegn ved lovligheden af særordningerne, og gennem lobbyarbejde hos vores respektive moderpartier.

Hjemmesiden

Hjemmesiden er vores ansigt udadtil – en uopdateret hjemmeside signalerer en død forening – derfor er ajourførelse af hjemmesiden et højprioritetsområde. Der er udarbejdes en plan, som forpligter medlemmerne af Forretningsudvalget at skrive blogindlæg, så hjemmesiden opdateres med en artikel mindst en gang om måneden.
Aktivitetskalenderen skal vise alle lokale arrangementer, så interesserede ser en levende, sammenhængende forening med afdelinger over hele landet.

Designlinie

Der udarbejdes en fælles designlinie for DKS. Skabeloner til flyers, plakater og brevpapir mm. lægges online på et lukket forum, så lokalforeningerne kan fremstå professionelle og attraktive – også selvom man ikke har en grafisk begavelse i aktivmassen.

Medlemsdatabase

Vi ønsker ikke at koble os på partiets medlemssystem, hvis vi skal betale for det, eller derved modtager færre midler fra partiet.
I stedet arbejdes der for at finde en gratis medlemsdatabase, der kan tilbydes de lokalforeninger, som ikke allerede har en fungerende database.

Ekstern kommunikation

FU vil tilstræbe en mere aktiv profilering i medierne – når en relevant sag opstår, vil FU bestræbe sig på at få presse – evt. i samarbejde med partiet eller en KS lokalafdeling.
FU arbejder på at lave et seriøst forslag til partiets landsråd, som kan skabe debat, og profilere det konservative syn på uddannelsespolitik – der vil blive fulgt op på forslaget i medierne så vidt muligt.
Høringsretten vil fortsat blive udnyttet, og vores høringssvar vil blive publiceret på hjemmesiden.

Internt

FU bestræber sig på at finde ildsjæle ved de uddannelsesinstitutioner, hvor vi ikke allerede er repræsenteret. Disse søges fortrinsvis blandt folk som allerede er en del af ”Den Konservative Familie”, da hvervning sådanne steder ellers kan være meget besværlig.
Findes der egnede folk vil FU bidrage aktivt til opstarten af foreningen gennem videregivelse af knowhow og regelmæssig kontakt eller besøg.

Uddannelse

Mange af vores lokale tillidsfolk er forholdsvis nye i KS – derfor vil FU arbejde for at øge vidensoverleveringen fra de mere erfarne kræfter. Dette sikres bl.a. ved at lave en række vejledninger i driften af foreningerne, ligesom der gennem jævnlig kontakt kan støttes op om aktuelle projekter og dermed videregives erfaring.

Konferencer

I oktober afholder DKS en konference i København. Konferencen er åben og holdes på universitetet, hvor den bruges som profilering af den lokale afdeling. Før landsrådets afholdelse vil det siddende FU have endnu en konference – antageligvis i april.

Akademisk oprustning

Konservative akademikere er ikke velsete i de fleste forskerkredse. Der diskrimineres mod dem i en sådan grad, at de fleste vælger en meget lav profil – til stor skade for den nødvendige debat i forskerverdenen. Selvom forskningen er objektiv, er vinklen og emnerne, hvori der forskes, i høj grad politisk motiveret.
Derfor tager DKS initiativ til at lave en værdikonservativ forskerkreds med forbillede i modellen fra Nordisk Sommeruniversitet. Her skal værdikonservative forskere kunne mødes med ligesindede, og bedrive forskning på højt niveau inden for emner, der ellers ikke er velsete inden for den etablerede forskerverden.
Planen er ambitiøs, og kræver opbakning fra såvel unge PhD studerende såvel som toneangivende forskere, ligesom der ligger et stort fundraisingarbejde forude. Der er da heller ikke endnu en dato, for hvornår projektet skal være ført ud i livet.

DKS struktur

DKS’ vedtægter blev skabt i en tid, hvor foreningen havde langt flere medlemmer end i dag – derfor arbejder FU på at lave en ændring af strukturen, så vi får en strømlinet effektiv organisation, uden at miste den demokratiske kontrol med ledelsen.
Ændringsforslaget vil blive præsenteret til næste Landsråd.

Økonomi

Foreningen har de senere år haft en dårlig økonomi, da det ikke har været muligt at få tilskud fra DUF. Forretningsudvalget arbejder på at forbedre foreningens økonomi gennem fundraising fra organisationer, virksomheder og ved at søge efter relevante puljer.