Konservative Studerende header image

Tillykke til Det Konservative Folkeparti

Konservatives politiske leder Bendt Bendtsen har i dag givet stafetten videre til Lene Espersen. I den forbindelse vil Konservative Studerende sige et stort tak til Bendt for et solidt og produktivt samarbejde, og et pænt goddaw til Lene, som vi forventer os endog meget af.

Da Bendt Bendtsen overtog ledelsen i Det Konservative Folkeparti efter Pia Christmas Møller og Poul Andreassen, stod han over for den store udfordring det var, at holde partiet sammen og få enderne til at mødes om en række klare, præcise og borgerlige mål. Dette er lykkedes og det skal han have tak for.

En række kommentatorer har det med at sige, at det udelukkende er Bendt Bendtsens personlige bedrift, at have sikret en såkaldt “ro” om og i partiet. Dette er en overdrivelse. Grunden til, at Det Konservative Folkeparti stadig eksisterer er, at græsrødderne i partiet har villet det; har villet det mål og det projekt, som er hjørnestenen i partiet: Større individuel frihed, mere tryghed og langt mindre kollektivisme.

Derfor er i dag en dag, hvor vi skal takke disse mennesker. For deres hårde arbejde, deres kreative ideer og deres evige kampgejst. Takket være dem, har partiet en fremtid og ikke kun en fortid. Nu er partiet for alvor modnet og tiden er den rette til, at overlade tøjler til en ny generation af politikere.

Tillykke herfra!

  • bent bentsen.
    tillykke
blog comments powered by Disqus