FU havde i søndags deres første arbejdsdag, og her er lige en hurtig præsentation af de bolde, vi fik kastet op i luften:
1) arbejdet med ny hjemmeside for KS er sat igang
2) den meget omdiskuterede udlandstur er fejet af bordet til fordel for en “indlandstur”. Turen vil finde sted 13.-15. august i KU’s Guldberghus, og vil have et socialt såvel som fagligt sigte. Program og andre informationer tilgår, når vi kommer længere hen, men sæt allerede nu kryds i kalenderen! Vi håber på bred opbakning fra alle foreninger, så vi kan få knyttet bånd på tværs.
3) idéen om en “kampagnebank”. Navnet er måske lidt misvisende, men det dækker over, at vi gerne vil blive bedre til at dele, medlemsforeningerne imellem, erfaringer med kampagnearbejdet i forbindelse med universitetsvalg. Hvordan formen skal være på det, arbejder vi videre med på næste arbejdsdag.
Når vi har lidt mere specifikke informationer på ovenstående, vil vi forfatte et nyhedsbrev formændene kan sende ud til de enkelte medlemmer.

På vegne af FU,
Maria Svejdal

Landsformand

Som den første odenseaner siden 2006 blev Maria Svejdal valgt som ny landsformand – endda enstemmigt. Der skal herfra lyde et stort tillykke til Maria, der allerede i det forløbne år viste sig som et stort aktiv for KS og ikke uden grund nyder fuldstændig opbakning i forening.

Helt så simpelt forløb næstformandsvalget dog ikke. Landsrådet var med delegeretstemmerne 10-10 delt mellem Peter Hedegaard Degn (Århus) og Mikkel Rosenvold (København). Peter Hedegaard Degn kunne dog efter lodtrækning vælges. Ligeledes skal der rettes et stort tillykke til Peter, der gennem sit arbejde i Århus KS har vist sig som det nyeste skud på stammen af store Århus-talenter i KS og bliver et meget spændende frisk pust i forretningsudvalget.

Afgående landsformand, Nicolaj Bang, fremsatte et af de mest omfattende sæt af forslag nogensinde set til et KS-landsråd. Under tilnavnet Harmagedon afskaffede landsrådet hele det eksisterende politiske program og et helt nyt blev efter grundig debat og bearbejdning vedtaget.

På vegne af det nye forretningsudvalg vil jeg sige tak for landsrådet og på gensyn i løbet af 2012.

Personvalg:

Landsformand: Maria Svejdal (Odense)
Næstformand: Peter Hedegaard Degn (Århus)
Forretningsudvalg (øvrige): Andreas Teckemeier (Kbh), Mikkel Rosenvold (Kbh), Trine Imer Kappel (Aalborg)
Revisorer: Lars Bloch (Århus), Anders Steffen (Odense)
Lovudvalg: Lisa Bartholin (Kbh), Anne-Marie Lei (Odense)

Debatten om socialt udenforskab kom hurtigt til at dreje sig om en indsnævring af emnet. I dag er over halvdelen af den danske befolkning socialt udsatte og modtager hjælp fra staten, så denne opstramning af begreberne må være i ægte konservativ ånd. Både uddannelsessystemets rolle samt problematikken omkring udkantsdanmark blev diskuteret, og generelt syntes der at være konsensus omkring en linje, hvor prædikater som ”fattig” og ”marginaliseret” forbeholdes de virkeligt udsatte i dette samfund.

Spørgsmålet om EU var naturligvis yderst relevant i en tid, hvor borgerlige og konservative på tværs af Europa anlægger meget forskellige linjer til spørgsmål, der antager livstruende karakter for unionen. Den nye Tobin-skat var genstand for megen debat og generel utilfredshed. Nye former for beskatning er sjældent af det gode, og når det tilmed tilfalder en overnational aktør som EU giver den anledning til panderynker. Følelsen af at Tobin-skatten kunne være endnu et ”point of no return” for EU og den europæiske integration var fremherskende og afspejlede vel også en sund EU-skepsis blandt deltagerne.
Denne skepsis sås også i den videre debat om EU’s struktur og virke, der var præget af lige dele ønsketænkning og pragmatisme med politik-forslag indenfor begge kategorier.

Endelig blev der talt uddannelse. Debatten drejede sig både om disciplin og kundskaber i folkeskolen og resultaterne af den nylige gymnasiereform. Det største samtaleemne i uddannelsesdebatterne var dog uden tvivl det berygtede taxameter-system, der ofte kritiseres og lægges for had. Der blev både forslået en raffinering af systemet og en simpel afskaffelse, og det var tydeligt at netop dette emne vedkom de deltagende.

Alt i alt var konferencen en succes, der satte vigtige politkområder i fokus og dannede ligeledes grundlag for den politiske debat, der vil komme til vores landsråd og forhåbentlig også i det nye år.

Vel mødt til landsrådet 10/3 og andre fremtidige arrangementer,

I den forbindelse har Konservative Studerende fået mulighed for at gøre sin indflydelse gældende. Det har vi først og fremmest gjort via vores repræsentant i redaktionsudvalget, sammen med de helt tunge drenge i partiet.

Dernæst har vi naturligvis indsendt vores holdning til hvordan partiprogrammet burde se ud, hvis det stod til os.

Nedenfor kan du læse vores forslag til hhv. uddannelsespolitik og videnskabspolitik

God fornøjelse!

Uddannelsespolitik

For konservatismen er uddannelsespolitik altid dannelsespolitik. Og dannelse er altid funderet i stærk faglighed og konkret viden. Således er uddannelsessystemet forpligtet på samfundets bærende traditionelle værdier og på et højt fagligt niveau.

Skolen skaber fællesskab

Folkeskolen er en af Danmarks vigtigste institutioner, fordi den opretholder folkelig samhørighed og lægger fundamentet for faglig dygtighed. Således har folkeskolen to afgørende funktioner, idet den dels bredt skal sikre eleverne en forståelse for deres nationale og kulturelle virkelighed og løfte deres blik mod deres historiske forudsætninger, dels skal sikre den enkelte elev det nødvendige faglige niveau for videre uddannelse og beskæftigelse i tilværelsen. Folkeskolen er en institution, der har potentialet til at skabe et stærkt nationalt fællesskab på den solide fagligheds grund.

Men folkeskolen er også en institution i krise, hvor fagligheden er blevet nedprioritet og den historiske forpligtelse svigtet i en kulturrelativistisk emancipationspædagogiks navn. Det har haft store faglige og nationale konsekvenser for samfundet såvel som for den enkelte elev. For mens den enkelte elevs niveau er faldet i takt med at fagligheden er blevet prisgivet pædagogiske eksperimenter, er skolens nationale værdigrundlag blevet eroderet, og der tegner sig et billede af en faglighed i frit fald og en smuldrende historisk og kulturel ballast.

Vi Konservative ønsker at genrejse folkeskolen som en af samfundets bærende søjler ved atter at betone skolens fundamentale værdier, fagligheden, traditionen og fællesskabet.

Øget faglighed

Vi vil hæve det faglige niveau i folkeskolen og derigennem sikre en større rummelighed samt en skole, der er i stand til at løfte den enkelte elevs niveau. Dette skal ske gennem et øget fokus på fordelene ved en fleksibel og dynamisk niveaudelt undervisning på fag-niveau, så den pædagogiske og faglige indsats i langt højere grad tilrettelægges efter elevernes ulige forudsætninger. Vi vil styrke de kulturbærende fag dansk, historie og kristendom blandt andet ved en revision af fagenes formålsparagraffer med henblik på at sikre fagenes kulturbærende funktion med et stærkt fagligt udgangspunkt i forståelse for den historiske kontinuitets betydning og ved indførelsen af faste nationale pensa.

Derudover vil vi konservative arbejde for at styrke lærerens autoritet ved at opkvalificere læreruddannelsen, samt at styrke forældreansvaret og modvirke ethvert forsøg på gennem heldagsskolen at ekspropriere familielivet og udviske grænsen mellem skole og fritid.

Dannelse og uddannelse
Målet med ungdomsuddannelserne er, at unge tilegner sig viden og faglighed, der kvalificerer dem til videre uddannelse, men ligeså fundamentalt er den almene dannelse. Den almene dannelse sætter os i stand til at forstå os selv i forhold til samtid såvel som fortid, for at se, at vi indgår i en konkret kulturel og national sammenhæng, som vi grundlæggende er forpligtet på. Vi tror, at kun en fagligt funderet indføring i samfundets værdier, forhold og forudsætninger sætter den enkelte i stand til at agere i et moderne samfund.

Dannelsens fundament det stærke faglige grundlag, for kun gennem konkret viden, når man den forståelse for den større sammenhæng, som er dannelsens mål. I takt med at flere unge fra gymnasiefremmede hjem tager en studentereksamen er niveauet i det almene gymnasium desværre faldet. Vi Konservative mener ikke, at fagligheden må ofres for rummelighedens skyld og kræver derfor en styrkelse af den faglige kvalitet i det almene gymnasium. Derfor ønsker vi et opgør med den ensidige betoning af tværfaglighed, som er opstået i kølvandet på gymnasiereformen, faglighed er nemlig en forsætning for tværfaglighed. Vi ønsker desuden en styrkelse af de klassiske dannelsesfag med etableringen af faste nationale pensa og en genskrivning af fagformålene for disse fag så deres historiske og dannelsesmæssige sigte understreges.

Vi vil desuden øge fokus på de andre gymnasiale ungdomsuddannelser HHX, HTX, samt de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser, hvis position som stærke alternativer til det almene gymnasium skal fremhæves, således at det almene gymnasiums karakter som en specifikt universitetsforberedende uddannelse træder tydeligere frem.

Videnskabspolitik

Universiteterne i Danmark danner ramme for viden og uddannelse på det højest mulige niveau. Derfor er det helt afgørende for vi konservative, at fagligheden i forskning og undervisning tilstræber det ypperste inden for feltet.

Uddannelse på det højeste niveau

Universiteterne er det højeste trin i vores uddannelsessystem og har til opgave, at sikre de studerende den størst mulige tilegnelse af viden. Desværre er niveauet faldet i takt med, at et kraftigt stigende antal studerende har gjort deres indtog. Der tales i dag om et decideret masseuniversitet og tilskudsordninger som f.eks. taxameterordningen fordrer, at man fokuserer mere på at tiltrække og fastholde studerende, end på at sikre et reelt fagligt indhold i undervisningen.

For vi konservative er det centralt, at vi sikrer et højt vidensniveau i befolkningen gennem uddannelse, men dette må ikke ske på bekostning af fagligheden på landets ypperste undervisningsinstitutioner. Sker dette vil de, som er i stand til at hæve sig over gennemsnittet forhindres deri til stor skade for det resterende samfunds udviklingsmuligheder. Derfor ønsker vi et større fokus på talenterne på universiteterne. Taxametersystemet skal revideres, så universiteternes incitament til at stræbe efter det højeste niveau i undervisningen styrkes. Der skal etableres bedre muligheder for, at de studerende inddrages i egentlig forskningsarbejde, så de dygtigste får mulighed for, at tilegne sig viden i deres arbejde med landets forskere og professorer.

Alle studerende skal sikres mulighed for at få udfordringer på netop deres niveau. Derfor skal begrænsninger i hvor mange fag man kan tage i et semester fjernes, så de der har overskuddet enten kan komme hurtigere gennem deres studie, eller tilegne sig viden ud over det krævede for en given uddannelse.

Det nuværende SU system er det mest lukrative i verden. Det har påviseligt ingen effekt i forhold til at bryde negativ arv eller sikre bedre resultater for de studerende, tværtimod inviterer det til, at den studerende ikke gennemfører sit studie hurtigere end den normerede tid. Derfor ønsker vi konservative, at ordningen skiftes ud med en mulighed for at få et statsgaranteret lån med den lavest mulige rente i studietiden. Efter uddannelsen vil den studerende skulle betale sin gæld tilbage dog aldrig i større rater en procentsats af den månedlige indkomst, så den studerende ikke risikerer insolvens, hvis drømmejobbet skulle udeblive. De midler som frigøres herved skal så bruges til at sænke marginalskatten, som langt de fleste studerende kommer til at betale efter uddannelsen.
Således vil den studerende have et økonomisk incitament til at komme hurtigt gennem sit studie, ligesom den studerende ikke vil vænnes til at modtage offentlige ydelser fra staten.

Forskningen i Danmark skal styrkes.

Store videnskabelige fremskridt begynder med grundforskning. Derfor ønsker vi konservative en opprioritering af dette område, som i en årrække har været nedprioriteret i forhold til den strategiske forskning. De strategisk udvalgte områder er ofte mere udtryk for ideologiske valg og politiske profileringsmuligheder, end egentlig fagligt begrundede valg. Derfor bør universiteterne gives en større frihed til selv at udvælge de områder der synes at have det største forskningspotentiale.

For at sikre, at forskningen kan udmønte sig helt konkrete forbedringer for landet bør det tilstræbes, at erhvervsliv og universiteter har et tæt samarbejde. Dette kan blandt andet sikres, ved at kanalisere nogle af midlerne fra den strategiske forskning over til en krone til krone ordning for tilskud til forskning fra erhvervslivet. Dette vil sikre flere midler til universiteterne, ligesom det vil sikre et højere vidensniveau i virksomhederne.

I George Orwells bog ”1984” er der noget, der hedder tankepolitiet.

Det er et særligt korps, som skal sikre, at der ikke tænkes tanker, som er i modstrid med regimets officielle ideologi. Bogen er ment som en advarsel mod det totalitære samfund, men desværre lader det til, at Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti har opfattet skræmmebilledet som en indtagende utopi.

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti vil nemlig standse det, som de kalder ”borgerlig” forskning.

Eller rettere, de vil ikke engang kalde det forskning, men betegner det som statsstøtte til »borgerlige debattører.« Dermed viser venstrefløjen, at den er parat til at fortsætte det korstog mod sine modstandere på universitetet, som den indledte i 1970′erne. Men hvor det før skete gennem studentermarxismen, skal opgøret nu føres med det virkeligt tunge skyts, statsmagtens økonomiske jernnæve.

Men det kan aldrig blive en regerings opgave at gøre sig selv til inkvisitionsdomstol eller bruge sin magt på at ødelægge dem, der taler denne magt midt imod. Den slags kendetegner diktaturet og ikke demokratiet. Ikke desto mindre vil venstrefløjen nu genoptage klapjagten.

En sten i skoene
Professor Bent Jensen, der er en af landets mest respekterede koldkrigsforskere, er blevet nævnt som et muligt offer for holdningshygiejnen. Han har nemlig længe været en sten i skoene på venstrefløjen. Ikke alene har han vendt den ryggen; han har også hudflettet dens feje holdning over for venstretotalitarismen under Den Kolde Krig. Den slags gør man ikke ustraffet i andedammen.

Også Bjørn Lomborg, der slet ikke er borgerlig, står for skud. Han siger nemlig, at vi må prioritere mellem de mange politiske forslag, som alverdens gode intentioner afstedkommer. Ikke alene har Lomborg altså sat spørgsmålstegn ved venstrefløjens forsøg på at gøre ”miljøet” til et religiøst spørgsmål; han har også givet venstrefløjens populistiske overbudsideologi et skud for boven. Med Lomborg er det åbenbart, som ordsproget siger: ”Han har ret, han skal hænges.”

Et dårligt varsel
Andet, som man må forvente står på venstrefløjens intellektuelle dødsliste, er Kaj Munk-centret, der blev oprettet i 2005, og som vover at beskæftige sig med en ikkevenstreorienteret kunstner. Et andet oplagt bud er Center for Forskning i Islamisme og Radikaliseringsprocesser, der af mange venstreorienterede opfattes som et højreorienteret forsøg på at opildne til had mod muslimer – hvad centrets forskere næppe ville kunne genkende.

Spares skal der. Derom kan man ikke tvivle. Det kan oven i købet være, at der også skal spares på forskning. Men politiske partier bør holde sig for gode til at blande sådanne økonomiske rationaler sammen med deres ønske om at styre den offentlige debat.

Et demokrati forudsætter, at der eksisterer forskellige holdninger, og det er et meget dårligt varsel for Danmarks demokratiske traditioner, at venstrefløjen nu vil bruge den økonomiske jernnæve mod sine kritikere på universitetet.

Forhandlingerne omkring regeringens 2020 plan er endelig i gang, og vi venter alle med spænding på, om det resulterer i udskrivelse af folketingsvalg i en af de kommende uger.
Jeg vil gerne knytte et par kommentarer til den del af udspillet som vedrører Statens Uddannelsesstøtte. Jeg forholder mig til udspillet ud fra de præmisser, som vores SU-system er bygget på i dag, selvom det ikke nødvendigvis er den indretning, som jeg mener, er mest optimal.
For det første vil regeringen fjerne SU til hjemmeboende studerende på ungdomsuddannelserne og i stedet tilføre ekstra midler til folkeskolerne. Jeg mener, at det er fint at fjerne de såkaldte cafe penge, men at tilføre endnu flere penge til folkeskolen, som i forvejen er et sort hul er vanvittigt! Den danske folkeskole, som er en af verdens dyreste folkeskoler, har problemer som stikker langt dybere end økonomiske udfordringer.

Fornuftig fleksibilitet

For det andet vil regeringen gøre SU-systemet mere fleksibelt. Det skal fx være muligt at samle første års SU-lån i et samlet studiestartslån som udbetales ved studiestart. Det synes jeg er meget fornuftigt. På den måde sikrer man, at unge mennesker uden opsparing kan etablere sig med boligindskud, bogindkøb osv. op til studiestart, uden at skulle arbejde inden for at få råd til dette, hvis de har lyst til at påbegynde studierne lige efter studentereksamen.
For det tredje vil regeringen øge incitamenterne til at flere gennemfører deres studie på nor-meret tid. Bl.a. vil regeringen ændre SUen, så man kun kan få stipendie til den normerede studietid. Det er selvfølgelig det eneste rigtige at gøre. Vi står i en situation hvor det offentlige forbrug i Danmark er katastrofalt højt, og i en sådan situation må studerende som en af de mest ressourcestærke grupper i samfundet holde for.

Uambitiøs øgning af fribeløb

Derudover vil regeringen belønne studerende, som bliver hurtigt færdige med deres studie eller gennemfører på normeret tid. Det giver jeg ikke meget for. Jeg mener ikke at staten skal bestikke studerende yderligere med overførselsindkomster. Hvis regeringen vil have nyuddannede kandidater hurtigere ud på arbejdsmarkedet, må dem gør det mere attraktivt at arbejde som akademiker i Danmark. Man kunne fx starte med at fjerne topskatten.
For det fjerde vil regeringen øge det laveste fribeløb ’markant’. Hold da fast – 2500 kr. mere om måneden – det er simpelthen for ringe. Ved at bibeholde så lave fribeløb går staten kun glip af skatteindtægter! Den private sektor skriger på studentermedhjælpere, som er en billig ressource for virksomhederne. Men pga. de incitamentsstrukturer, som overførsels-indkomster som SUen medfører, er det svært at gennemskue, om det kan betale sig at ar-bejde meget ved siden af studierne, når man i princippet arbejder gratis de ca. 60.000 kr. som man går glip af i SU, ved at tjenere mere end fribeløbet. Derfor går staten glip af skatteindtægter, erhvervslivet går glip af god arbejdskræft og de studerende går glip af erhvervserfaring.

Og det er da også synd, at de stakkels unge selv skal få hverdagen, økonomien og fremtidsplanerne til at hænge sammen. Oven i det skal der jo også være tid til statsfinansieret kaffe-latte, næsepiercinger og ”Ta ansvar”- demonstrationer for at tilrane sig flere af skatteydernes penge – man er vel det råstof Danmark skal leve af i fremtiden!

Endnu engang sættes en tyk streg under, at ”de studerende” som helhed, fremstår som landets største flok tude-prinsesser. Helt ærligt, såkaldt almindelige mennesker skal også have hverdagen til at hænge sammen! Det må være slut med den evindelige klagesang om hvor hårdt det er, at studere i Danmark. Vi får vores uddannelse gratis, får løn undervejs, støtte til betaling af husleje samt rabatter på det ene og det andet, ydermere kan de fleste rende hjem til mor hvis husholdningbudgettet ikke kan hænge sammen.

Det skræmmer mig, at Danmark i fremtiden skal konkurrere på det globale marked med en arbejdsstyrke af grædefærdige, forkælede kandidater med rygrad som en regnorm. I erhvervslivet er der ikke storbror-mentorordninger eller støttepædagoger til at puste på den bulne finger og nænsomt pakke os ind i vat.

Danmarks studerende skal tørre deres øjne, spise en kiks (hvis de kan få råd og ikke blive stressede over hvorvidt det skal være en marie eller digestive), komme ind i kampen og tage ansvar for eget liv! Klient-samfundet, hvor alt ansvar er væltet over på staten, viser her sit grimme ansigt.

Ja, universitetet kan være hårdt – og det skal være hårdt. Det er ikke for alle og hvis man ikke, på de nuværende vilkår, kan klare et 5-6 årigt studium – Ja så burde man nok slet ikke være der.

Her er artiklen om de stakkels små http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/04/04/04223329.htm

Lørdag den 9. April inviteres du til Konference om Ligestilling på Universiteterne, afholdt af Danmarks Konservative Studerende i samarbejde med Borgerlige Studerende. Konferencen afholdes i U100 fra kl. 11.15 til 14:30 (ca.)

Dagens program er som følger:

11:15– Velkomst ved Mai Henriksen
11:20– Charlotte Sahl-Madsen: ”Ligestilling – værdier og politik”
• 5-10 minutters Q & A
11:45– Karen Valeur Sjørup: ”Forskningen bag Ligestilling og Ligestilling på Universiteterne”
• 5-10 minutters Q & A
12:10– Jens Oddershede: ”De praktiske udfordringer for et ligestillet universitet”
• 5-10 minutters Q & A

12:35– Pause med let frokost og drikkelse

13:15– Præsentation af dagens debat ved ordstyrer Lars Rand Jensen
13:20 – De enkelte paneldeltagere bruger hver 5 minutter på at give et minioplæg
13:40 – Panel debat
• Karen Valeur Sjørup (Centerleder for Center for Ligestilling RUC)
• Camilla-Dorthea Bundgaard (cand.ling.merc. , redaktør på Damefrokosten.com)
• Katrine Winkel-Holm(cand.theol., forfatter og debattør)
• Jette Nøhr (cand.scient.pol., chefkonsulent i DI)
14:30 (ca.) – tak for denne gang – Afslutning ved Rebecca Fretté (KS)

Arrangementet er åbent for alle og ingen tilmelding kræves. Læs mere på Facebook, eventet hedder: ”Ligestillingskonference SDU 2011”

Vi glæder os til at se dig og dem du kender til en spændende og højt aktuel debat i selskab med mange af de vigtige spillere.

Vel mødt

Praktisk information:

Adresse for Konference:

Campusvej 55,
5230 Odense M

Kort over bygningen findes her: http://vejviser.sdu.dk/vejviser/servlet/Main?level=1&map=74a359f2-9d5e-4d76-96f5-41bb3f301bb2

NB: det er nemmest at finde til U100 ved at ankomme gennem hovedindgangen. Parkering tilladt i 2 timer af gangen nå man parkerer ved hovedindgangen. Ellers er det nemmest at parkere ved P1 (som vist på kortet). Hvis man ankommer med bus fra Banegården sker det nemmest med 40 eller 41 Universitetet fra plads B.

Kontaktinformation:

Rebecca Fretté

Telefon: 28 99 20 53
Mail: refre05@student.sdu.dk

Af den årsag bør man forholde sig kritisk til argumentet om, at da USA har de bedste universiteter i verden bør man inkorpore store dele af dette system i Danmark. I dette regnestykke glemmer man at USA også har en række universiteter af en væsentlig lavere standard end de danske, og at hele sektoren derovre er anderledes, da man har private og markedsbaserede elementer i deres system. Omvendt er der fortsat elementer fra USA, man kan lade sig inspirere af i Danmark. Da det amerikanske universitetssystem netop er mere baseret på markedet, har dette en række positive effekter. Særligt bør man bemærke at man i USA har fokus på ikke at over-uddanne studerende, da dette er både dyrt og tidskrævende. Markedskræfterne i det amerikanske uddannelsessystem betyder ganske enkelt, at de studerende og universitetere er meget eftertænksomme i forhold til såvel det økonomiske som det udannelsesmæssige afkast ved at studere ekstra år.

Det tydeligste eksempel herpå er, at det i USA i udpræget grad er accepteret, at man efter sin bachelorgrad tager ud på arbejdsmarkedet og får sig et ”rigtigt” arbejde, hvor man benytter sine kompetencer. I Danmark virker det nærmest utænkeligt, at man skulle kunne får sig et arbejde med en akademisk profil på baggrund af en bachelorgrad. Dette er ærgerligt da mange studerende ville have glæde af at stoppe studietiden efter bachelorgraden og komme ud på arbejdsmarkedet. Det er velkendt at kandidatdelen og særligt specialet er en proces som i visse tilfælde trækker ud i unødvendig land tid. Dette er både en omkostning for den studerende og for samfundet i helhed. Selvfølgelig skal der fortsat være tid og plads til kandidatdelen og specialet, således at man tilskyndes at uddanne sig ekstra. Omvendt kunne det dog være forfriskende, hvis man begyndte at overveje om det er nødvendigt at alle universitetsstuderende nødvendigvis skal have en kandidatgrad for at de kan få et akademisk arbejde efter studiet.

Det er klart at en sådan skift tager tid og ikke kan ske fra den ene dag til den anden. Men det ville være positivt, hvis man fra samfundets side begyndte at fokuserer på en større respekt og anerkendelse af en bachelorgrad fra et dansk universitet. Dette kunne give mulighed for at flere bachelorer kunne blive en del af det danske arbejdsmarked. Det er netop elementer som disse, hvor vi bør lade os inspirere af det velfungerende amerikanske universitetssystem. Der er nemlig mange fornuftige tanker fra USA, vi kan lade os inspirere af, blot vi husker at fastholde kernen i den danske universitetstradition.

Christoffer Guldbrandsen gæstede SDU den 21. September 2010, inviteret af Borgerlige Studerende. Foredragets tema var Magt og Medier, og specielt lagde han vægt på sine egne oplevelser inden for dokumentar-verden, de slet skjulte trusler om fyring og den mediemanipulation som samfundet udsættes for.
Guldbrandsen er uddannet journalist fra Århus Journalisthøjskole, har arbejdet for: TV2 nyhederne, DR, Nordisk Film og sidst men ikke mindst, nu, sig selv.

”jeg fniser og bliver fjollet når jeg er stresset…”
Guldbrandsen ligner mest af alt en forvoksen teenager, når han står og præsenterer sig selv for publikum, han er uhøjtidelig og understated i sin fremtoning. Under det meste af arrangementet ledsages hans punch lines af et lille fnis og et halvanstrengt smil, som om han undskylder for at han prøver at være sjov. De fleste griner, både af hans mimik og af de særlige situationer han fortæller om med humoristisk islæt. Måske er han stresset, måske er han lidt nervøs eller måske er det bare hans måde at være på når han holder oplæg.

”Et spørgsmål om tillid”
Han fortæller med stor indlevelse om den tillid det kræver for adgang til de lukkede scenarier han har kunnet iagttage og filme. Ikke tilliden til at de han filmer bliver vist ukritisk og positivt, men at der tegnes et retvisende billede af hændelserne der optages. Han viser kort et klip fra ”Dagbog fra midten” om skabelsen af Ny Alliance. Det gør han med den klare bagtanke at illustrere præcis hvad tillid går ud på, både fra hans eget synspunkt og fra andres. Tillid er hvad der skaber de rette rammer, for både den gode dokumentar, men også for det politiske projekt.

”Jeg har ikke overskud til psykoterapi lige nu…”
Så bevæger han sig over til endnu en af hans kontroversielle skabelser, nemlig ”Fogh bag Facaden”… Han fortæller indlevende om den kyniske manipulation der kom i kølvandet på denne dokumentars indspilning. Han både truet til at censurere sit materiale af DR samt oplevede hvordan realpolitikken og Foghs magt over medierne desillusionerede hans idealistiske sind.
Fogh havde ikke tid til at pleje Per Stigs ego i det klip der blev vist, og Guldbrandsens egne illusioner om den frie og uafhængige presse led et afgørende knæk da Foghs ”stålands-blik” gjorde klart for ham, hvem der kørte showet.

”Jeg ringede til min mor…”
Foredraget tager dog igen en mere humoristisk drejning, da Guldbrandsen viser klip af Lykketofts fejlslagne mediestrategi i en valgkamp hvor tur-bussen var indrettet af Big Fat Snake i bedste disko-stil og hvor medierådgiverne halsede efter middagsnyhederne. Han fortæller levende om hans mors kyndige rutevejledning, da Lykketoft bliver væk i Kødbyen. Det lyder næsten som en lille hyldest til damen der sikrede ham retten til at følge den store politiske profil.
Han slutter seancen af med at vise klip fra ”Den hemmelige Krig” hvor Forsvarskommandoens stædige insisteren på at der ingen krigsfanger er blevet pågrebet af danske soldater, mest ligner et spil for galleriet og dårligt medietække.

Tiden er knap men han vælger alligevel at berøre et ømt emne, nemlig den sag der kører og har kørt om lækagen af en tophemmelig jægermission. Han berører endda, så godt som han nu kan, den så berømte optagelse som ligger skrinlagt i rigsarkivet til evig tid og altid, indtil det ikke længere betyder noget, hvem der har sagt hvad.
Her er han allerede gået over tid, og til trods for der ikke sidder et overvældende antal mennesker i salen bliver alle siddende musestille og lytter, griner som han selv gør, let forfjamsket, af de situationer han nu flere gange er havnet i.
Egentlig viser hans oplæg sig at være meget mere end bare en gennemgang af hans bedrifter, det er hele historien om hvordan han gik fra at have et idealistisk syn på formidling og sandhed til den spiral af desillusion som han selv kalder sin udvikling gennem tiden…