Det Konservative Folkeparti er i fuld gang med arbejdet med at udvikle et nyt partiprogram.
I den forbindelse har Konservative Studerende fået mulighed for at gøre sin indflydelse gældende. Det har vi først og fremmest gjort via vores repræsentant i redaktionsudvalget, sammen med de helt tunge drenge i partiet.
Dernæst har vi naturligvis indsendt vores holdning til hvordan partiprogrammet burde se ud, hvis det stod til os.
Nedenfor kan du læse vores forslag til hhv. uddannelsespolitik og videnskabspolitik
God fornøjelse!
Uddannelsespolitik
For konservatismen er uddannelsespolitik altid dannelsespolitik. Og dannelse er altid funderet i stærk faglighed og konkret viden. Således er uddannelsessystemet forpligtet på samfundets bærende traditionelle værdier og på et højt fagligt niveau.
Skolen skaber fællesskab
Folkeskolen er en af Danmarks vigtigste institutioner, fordi den opretholder folkelig samhørighed og lægger fundamentet for faglig dygtighed. Således har folkeskolen to afgørende funktioner, idet den dels bredt skal sikre eleverne en forståelse for deres nationale og kulturelle virkelighed og løfte deres blik mod deres historiske forudsætninger, dels skal sikre den enkelte elev det nødvendige faglige niveau for videre uddannelse og beskæftigelse i tilværelsen. Folkeskolen er en institution, der har potentialet til at skabe et stærkt nationalt fællesskab på den solide fagligheds grund.
Men folkeskolen er også en institution i krise, hvor fagligheden er blevet nedprioritet og den historiske forpligtelse svigtet i en kulturrelativistisk emancipationspædagogiks navn. Det har haft store faglige og nationale konsekvenser for samfundet såvel som for den enkelte elev. For mens den enkelte elevs niveau er faldet i takt med at fagligheden er blevet prisgivet pædagogiske eksperimenter, er skolens nationale værdigrundlag blevet eroderet, og der tegner sig et billede af en faglighed i frit fald og en smuldrende historisk og kulturel ballast.
Vi Konservative ønsker at genrejse folkeskolen som en af samfundets bærende søjler ved atter at betone skolens fundamentale værdier, fagligheden, traditionen og fællesskabet.
Øget faglighed
Vi vil hæve det faglige niveau i folkeskolen og derigennem sikre en større rummelighed samt en skole, der er i stand til at løfte den enkelte elevs niveau. Dette skal ske gennem et øget fokus på fordelene ved en fleksibel og dynamisk niveaudelt undervisning på fag-niveau, så den pædagogiske og faglige indsats i langt højere grad tilrettelægges efter elevernes ulige forudsætninger. Vi vil styrke de kulturbærende fag dansk, historie og kristendom blandt andet ved en revision af fagenes formålsparagraffer med henblik på at sikre fagenes kulturbærende funktion med et stærkt fagligt udgangspunkt i forståelse for den historiske kontinuitets betydning og ved indførelsen af faste nationale pensa.
Derudover vil vi konservative arbejde for at styrke lærerens autoritet ved at opkvalificere læreruddannelsen, samt at styrke forældreansvaret og modvirke ethvert forsøg på gennem heldagsskolen at ekspropriere familielivet og udviske grænsen mellem skole og fritid.
Dannelse og uddannelse
Målet med ungdomsuddannelserne er, at unge tilegner sig viden og faglighed, der kvalificerer dem til videre uddannelse, men ligeså fundamentalt er den almene dannelse. Den almene dannelse sætter os i stand til at forstå os selv i forhold til samtid såvel som fortid, for at se, at vi indgår i en konkret kulturel og national sammenhæng, som vi grundlæggende er forpligtet på. Vi tror, at kun en fagligt funderet indføring i samfundets værdier, forhold og forudsætninger sætter den enkelte i stand til at agere i et moderne samfund.
Dannelsens fundament det stærke faglige grundlag, for kun gennem konkret viden, når man den forståelse for den større sammenhæng, som er dannelsens mål. I takt med at flere unge fra gymnasiefremmede hjem tager en studentereksamen er niveauet i det almene gymnasium desværre faldet. Vi Konservative mener ikke, at fagligheden må ofres for rummelighedens skyld og kræver derfor en styrkelse af den faglige kvalitet i det almene gymnasium. Derfor ønsker vi et opgør med den ensidige betoning af tværfaglighed, som er opstået i kølvandet på gymnasiereformen, faglighed er nemlig en forsætning for tværfaglighed. Vi ønsker desuden en styrkelse af de klassiske dannelsesfag med etableringen af faste nationale pensa og en genskrivning af fagformålene for disse fag så deres historiske og dannelsesmæssige sigte understreges.
Vi vil desuden øge fokus på de andre gymnasiale ungdomsuddannelser HHX, HTX, samt de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser, hvis position som stærke alternativer til det almene gymnasium skal fremhæves, således at det almene gymnasiums karakter som en specifikt universitetsforberedende uddannelse træder tydeligere frem.
Videnskabspolitik
Universiteterne i Danmark danner ramme for viden og uddannelse på det højest mulige niveau. Derfor er det helt afgørende for vi konservative, at fagligheden i forskning og undervisning tilstræber det ypperste inden for feltet.
Uddannelse på det højeste niveau
Universiteterne er det højeste trin i vores uddannelsessystem og har til opgave, at sikre de studerende den størst mulige tilegnelse af viden. Desværre er niveauet faldet i takt med, at et kraftigt stigende antal studerende har gjort deres indtog. Der tales i dag om et decideret masseuniversitet og tilskudsordninger som f.eks. taxameterordningen fordrer, at man fokuserer mere på at tiltrække og fastholde studerende, end på at sikre et reelt fagligt indhold i undervisningen.
For vi konservative er det centralt, at vi sikrer et højt vidensniveau i befolkningen gennem uddannelse, men dette må ikke ske på bekostning af fagligheden på landets ypperste undervisningsinstitutioner. Sker dette vil de, som er i stand til at hæve sig over gennemsnittet forhindres deri til stor skade for det resterende samfunds udviklingsmuligheder. Derfor ønsker vi et større fokus på talenterne på universiteterne. Taxametersystemet skal revideres, så universiteternes incitament til at stræbe efter det højeste niveau i undervisningen styrkes. Der skal etableres bedre muligheder for, at de studerende inddrages i egentlig forskningsarbejde, så de dygtigste får mulighed for, at tilegne sig viden i deres arbejde med landets forskere og professorer.
Alle studerende skal sikres mulighed for at få udfordringer på netop deres niveau. Derfor skal begrænsninger i hvor mange fag man kan tage i et semester fjernes, så de der har overskuddet enten kan komme hurtigere gennem deres studie, eller tilegne sig viden ud over det krævede for en given uddannelse.
Det nuværende SU system er det mest lukrative i verden. Det har påviseligt ingen effekt i forhold til at bryde negativ arv eller sikre bedre resultater for de studerende, tværtimod inviterer det til, at den studerende ikke gennemfører sit studie hurtigere end den normerede tid. Derfor ønsker vi konservative, at ordningen skiftes ud med en mulighed for at få et statsgaranteret lån med den lavest mulige rente i studietiden. Efter uddannelsen vil den studerende skulle betale sin gæld tilbage dog aldrig i større rater en procentsats af den månedlige indkomst, så den studerende ikke risikerer insolvens, hvis drømmejobbet skulle udeblive. De midler som frigøres herved skal så bruges til at sænke marginalskatten, som langt de fleste studerende kommer til at betale efter uddannelsen.
Således vil den studerende have et økonomisk incitament til at komme hurtigt gennem sit studie, ligesom den studerende ikke vil vænnes til at modtage offentlige ydelser fra staten.
Forskningen i Danmark skal styrkes.
Store videnskabelige fremskridt begynder med grundforskning. Derfor ønsker vi konservative en opprioritering af dette område, som i en årrække har været nedprioriteret i forhold til den strategiske forskning. De strategisk udvalgte områder er ofte mere udtryk for ideologiske valg og politiske profileringsmuligheder, end egentlig fagligt begrundede valg. Derfor bør universiteterne gives en større frihed til selv at udvælge de områder der synes at have det største forskningspotentiale.
For at sikre, at forskningen kan udmønte sig helt konkrete forbedringer for landet bør det tilstræbes, at erhvervsliv og universiteter har et tæt samarbejde. Dette kan blandt andet sikres, ved at kanalisere nogle af midlerne fra den strategiske forskning over til en krone til krone ordning for tilskud til forskning fra erhvervslivet. Dette vil sikre flere midler til universiteterne, ligesom det vil sikre et højere vidensniveau i virksomhederne.